Kombineret Akupunktur & Zoneterapi

Hvad er Zoneterapi?

Zoneterapi er en slags trykmassage, primært på fødderne. Under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, en såkaldt reflexzone. Hvis der er ømhed i en reflexzone, hænger det sammen med, at en del af kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at behandle de ømme reflexzoner med specielle trykkombinationer, kan jeg påvirke organerne til at bedre kroppens funktion, og dermed genoprette kroppens balance.

Zoneterapi gør det ikke alene. Selv om behandlingerne kan genoprette kroppens ubalancer, får du det først for alvor bedre, når der er balance i helheden. Livsvilkår, omgivelser og kost er væsentlige faktorer, der alle spiller en stor rolle i forbindelse med helbredet. Her vil vi sammen tale om hvad du selv kan gøre.

Zoneterapi til børn under 10 år

Døjer dit barn med kolik, luft i maven, øresmerter, sengevæder og børneeksem, er det bare nogen af de ting som zoneterapi for børn kan hjælpe mod.

Et eksempel er lille Emilie på 10 uger, som døjede med luft i maven og mange mavekneb. Hun er utrøstelig flere gange i løbet af dagen og aften. Men allerede efter 2 behandlinger virker hun gladere i sine vågne time, sover godt og hun får fyldt bleen godt og grundig et par gange om dagen.

Et andet eksempel er Malthe på 5 ½ år, der sover med ble om natten. Han kan ikke holde sig en hel nat, på trods af at han ikke drikker noget om aften, og hans forældre vækker ham og får ham på toilettet først på natten. Efter 2 behandlinger på en uge har der kun været et uheld. Da Malthe kommer til en opfølgende behandling efter 3 uger, kan han stolt fortælle at han ikke bruger ble mere.

Typiske problemer og symptomer

Astma og allergi, Barnløshed, Bronkitis, Diarré, Eksem, Fordøjelsesproblemer, Forstoppelse, Frossen skulder , Gigt smerter, Hormonelle problemer, Hovedpine og migræne, Højt blodtryk, Iskias, Kolik, Luftvejslidelser, Lænde- / rygsmerter, Mave- / tarmlidelser, Nakke smerter der trækker ned i armen, Smerter i led og muskler, Stress, Tennis albue og Øresmerter

Behandlingen

Behandlingen foregår ved, at du ligger på en briks, hvor du har bare fødder og evt. bare ben. Dine fødder smøres ind i en hjemmelavet creme, bestående af olie og bivoks. Undervejs benytter jeg akupressur på hele kroppen, alt efter behov.

Jeg giver trykmassage på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflexzoners ømhedsgrad, hudens tilstand, m.m. danner jeg mig et billede af ubalancens karakter, placering og styrke. Behandlingen tilrettelægges herefter. Gennem behandlingen påvirkes de dele af kroppen, der ikke fungerer optimalt, og kroppen kommer igen i balance.

I forbindelse med zoneterapibehandlingen rådgiver jeg om, hvilke faktorer der kan være mulig årsag til eventuelle ubalancer. Ved at følge mine råd kan du selv gøre en indsats for at bevare en god sundhedstilstand.

Varigheden af en behandlingen afhænger lidt af problemet, 1. gang er det 1 ½ time, men som regel skal du regne med ca. 1 time, hvoraf de ca. 40-45 minutter er selve behandlingen.

Reaktioner af behandlingen

Reaktioner kan være meget forskellige, enhver reaktion hænger sammen med en bedre balance og almen tilstand. Det er ikke muligt helt at forudsige kroppens måde at reagere på, da reaktioner er individuelle.

Nogle typiske reaktioner kan være

  • Afslappethed
  • Øget vandladning
  • Grumset mørk urin
  • Øget tarmfunktion
  • Ændringer af afføringsmønster
  • Humørsvingninger
  • Gamle skavanker, kan blusse op igen
  • Udskillelse af sekreter gennem næse og svælg

I nogle tilfælde kan der komme nogle psykiske reaktioner, som regel er det gamle sorger/bekymringer, der er med til at gøre kroppen syg, og når kroppen så renser ud kommer de psykiske ting op igen.

Zoneterapi

Tilskud

Jeg rapportere elektronisk til ”Danmark” som giver tilskud til akupunktur og zoneterapi.

Hvis du har en sundhedsforsikring kan der også være tilskud og hente der. Tjek din police om du kan få tilskud til akupunktur eller zoneterapi.

Alle behandlinger betales kontant hos Aku-Zone og du skal selv afregne med dit forsikringsselskab.

Det er vigtig at drikke meget vand efter behandlingen og resten af dag, da jeg sætter en udrensning i gang.

På forhånd er det svært at sige, hvor mange behandlinger der er nødvendige – alt afhængig af problemet.

Zoneterapi er godt at kombinere med andre behandlingsmåder.